Ladetid på en elbil
Ladetid er batteriets brugbare kapacitet delt med den effekt, der reelt kommer ind. Hjemme sætter bilens egen ombordlader loftet, typisk 3,7 kW enfaset eller 11 kW trefaset. På lynladeren skruer batteristyringen ned, jo fyldere batteriet bliver.
Enfaset hjemme
3,7 kW
1-faset, 16 A
Trefaset hjemme
11 kW
3-faset, 16 A
Normal ladestander
22 kW
grænsen mod en højeffektlader
Prisen for hurtigladning
3,0 % om året
mod 1,5 % ved sjælden hurtigladning
Kilde: Bolius om effekter og grupper , Sikkerhedsstyrelsen om opladning af el-biler , Geotab, over 22.700 elbiler
Grundregnestykket er banalt: kapaciteten i kWh delt med effekten i kW giver timer. Alt det, der gør spørgsmålet svært at svare på, ligger i, hvad der bestemmer effekten. Og der er ikke ét svar, men to, alt efter om bilen står i indkørslen eller ved motorvejen.
kapacitet i kWh ÷ effekt i kW = timer
Hvor lang tid tager det at lade hjemme?
Hjemme er det bilens egen ombordlader, der sætter loftet, ikke ladeboksen. Er bilen enfaset, hjælper det ikke at hænge en trefaset boks på væggen. Eksemplet herunder bruger et batteri på 60 kWh, fordi effekterne først kan sammenlignes, når kapaciteten holdes fast.
| Effekt | Faser og strøm | Hvor du møder den | 60 kWh tager ca. |
|---|---|---|---|
| 3,7 kW | 1-faset, 16 A | Hjemme, enfaset ombordlader | 16,2 timer |
| 11,0 kW | 3-faset, 16 A | Hjemme, trefaset ombordlader | 5,5 timer |
| 22,0 kW | 3-faset, 32 A | Ladestander på arbejdet eller i byen | 2,7 timer |
Tallene er før ladetab. ADAC regner ladetabet med i sine forbrugsmålinger, netop fordi det er strøm, ejeren betaler for, og den reelle tid ligger derfor lidt over. Men rækkefølgen står fast: forskellen mellem enfaset og trefaset er forskellen mellem en bil, der lige akkurat er fuld om morgenen, og en, der har været fuld siden midnat.
FDM anbefaler derfor at kontrollere, om bilen understøtter 11 kW hjemmeladning. To biler af samme model og årgang kan have forskellig ombordlader, og det står sjældent i annoncens overskrift. Hvad selve installationen kræver af boligen, står under hjemmelader og installationskrav.
Ladekurven: derfor er 10 til 80 procent det interessante stykke
På jævnstrøm er effekten ikke konstant. Batteristyringen skruer ned, efterhånden som cellerne fyldes, og de sidste procent kommer derfor ind langsomt. Det er baggrunden for, at et ladestop på farten sjældent skal gå hele vejen til 100 procent.
Der er også et argument for det, som ikke handler om tid. Geotabs data viser, at degraderingen accelererer, når bilen tilbringer mere end 80 procent af tiden ved meget høj eller meget lav ladetilstand: 2,0 procent tab om året mod 1,4 til 1,5 procent ved moderat brug. Anbefalingen derfra er at holde sig mellem 20 og 80 procent i det daglige, især når bilen står stille længe.
Så vanen med at stoppe ved 80 procent på turen er ikke overtro. Den sparer både minutter og procentpoint.
Hvad begrænser hastigheden på en ældre elbil?
Tre ting, og de er alle synlige i annoncen, hvis man ved, hvad man leder efter.
- Batteriets størrelse. Recurrent opgør, at den gennemsnitlige batteristørrelse steg 167 procent mellem 2015 og 2024. Et lille batteri kan ikke tage lige så mange kilowatt ind ad gangen som et stort, og en ældre bil er derfor langsommere på lynladeren, uanset hvor kraftig standeren er.
- Køling af batteriet. Modeller uden aktiv væskekøling, som Nissan Leaf i de tidlige generationer, får nedsat hurtigladeydelse ved gentagne opladninger. Det er den samme egenskab, der gør, at Geotab målte 4,2 procent årlig degradering på en Leaf fra 2015 mod 2,3 procent på en Tesla Model S fra samme år.
- Standarden. En bil, der kun hurtiglader med CHAdeMO, kan ikke bruge de standere, der bygges i dag, og eksisterende CHAdeMO-standere bliver fjernet. Se hvilke stik og standarder der bruges hvor.
Dertil kommer temperaturen. Recurrent peger på, at meget lave temperaturer øger risikoen for lithium-plating, især i kombination med hurtigladning ved lav batteritemperatur, og et koldt batteri tager derfor strøm langsommere ind. Hvad kulden ellers gør ved bilen, står under rækkevidde om vinteren.
Kilde: Recurrent om batterilevetid , Geotab, batterisammenligning , FDM om køb af brugt elbil
Hvad hurtigladning koster på den lange bane
Geotab har opdelt sit datasæt efter, hvor stor en del af opladningerne der sker på jævnstrøm, og forskellen er stor nok til at høre med i en købsbeslutning.
| Ladevaner | Degradering pr. år | Kapacitet efter 8 år |
|---|---|---|
| Under 12 % af opladningerne på jævnstrøm | 1,5 % | 88 % |
| Hyppig jævnstrøm, under 40 % af sessionerne over 100 kW | 2,2 % | Ikke oplyst |
| Over 40 % af sessionerne over 100 kW | 3,0 % | 76 % |
Tallene er flådedata og beskriver mønstre på tværs af mange biler. De siger intet om tilstanden på et enkelt eksemplar. Kilde: Geotab, over 22.700 elbiler
Det er 12 procentpoint til forskel efter otte år. På en brugt bil er det oplysningen om, hvordan den har været ladet, der er værd at bede om, og den kan ikke ses på lakken. Derfor er en uafhængig måling stadig det eneste, der afgør sagen, og hvordan den foregår, står under batteriets tilstand og SoH.